|
Før køb
Generelle oplysninger og spørgsmål til leverandøren FØR køb af et teknisk hjælpemiddel:
- Start med at fortælle, hvad hjælpemidlet skal bruges til, hvor det skal bruges, og hvem, der skal bruge det
- Hvilke sikkerheds- og sundhedsrisici er der ved brug af hjælpemidlet?
- Er der farlige dele og hvilke beskyttelsesanordninger leveres i givet fald?
- Vil der være behov for nødstop – og hvor skal det evt. placeres?
- Hvordan virker betjeningsgreb og styresystem?
- Vil der udvikles støv og gasser, når hjælpemidlet bruges?
- Kan det eksisterende udsugningssystem klare mængden af støv og gasser, eller bliver der behov for et nyt system?
- Er hjælpemidlet konstrueret med så lavt støj- og vibrationsniveau som muligt?
- Er der ekstremt varme eller kolde flader på hjælpemidlet – og kan disse isoleres eller beskyttes mod berøring?
- Er der lasere eller andre lignende følere, og kan disses stråling elimineres?
- Hvis ikke: hvilke forholdsregler skal der tages for at ansatte ikke udsættes for stråling?
- Hvad er der gjort for at sikre mod elektrisk stød, især under rengøring og vedligeholdelse eller når døre, lemme eller styrepaneler åbnes?
- Er der mulige risici fra andre energikilder som for eksempel hydraulik og pneumatik?
- Følger forståelig information om installation, brug, rengøring, vedligeholdelse og reparation med hjælpemidlet?
- Vil leverandøren informere virksomheden, hvis der opstår problemer med andre lignende hjælpemidler købt af andre brugere?
- Er hjælpemidlet nemt at reparere?
|