22-03-2017

Sørg for introduktion til nyansatte


En af de opgaver der hurtigt ryger ned på to do listen er introduktionen til arbejdsmiljø af nyansatte. Men opgaven er vigtigere end du tror. Mange ulykker sker netop på grund af manglende introduktion til nye mennesker i virksomheden.

 

 

Det er vigtigt, at alle nyansatte får en god introduktion til virksomheden – både om generelle forhold og arbejdsmiljøforhold. I virksomheder, hvor der er en arbejdsmiljørepræsentant, er det en god idé, at den nyansatte får hilst på arbejdsmiljørepræsentanten en af de første dage.

 

Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros har udgivet denne værktøjskasse med inspiration til et introprogram om virksomhedens arbejdsmiljøarbejde til nyansatte.

 

Værktøjskassen består af tre dele:

 

  1. Introduktion til arbejdsgiveren om nyansatte.
  2. En tjekliste til arbejdsgiveren.
  3. En folder til den nyansatte.

 

Tjeklisten og folderen til de ansatte kan findes på www.bartransport.dk i word-filer, som let kan tilpasse virksomhedens forhold. Tjeklisten er ikke udtømmende – kassér og tilføj, så det passer til virksomhedens behov og forhold.

 

Vidste du?...

 

At ulykkesstatistikker viser, at unge og nyansatte er særligt udsatte for arbejdsulykker. Er man både ung og nyansat, er der større risiko for at komme ud for en ulykke pga. manglende erfaring, oplæring og viden. En vigtig årsag er også, at mange unge og nyansatte udviser unødig risikovillighed. Det er derfor vigtigt, at nyansatte bliver instrueret i at udføre arbejdet sikkert.

 

Du finder introduktionsmaterialet her

 


 
Tilbage

Søg i al materiale