07-09-2017 Sæt spot på arbejdsmiljøet


En kampagne i Arbejdsmiljørådet sætter fokus på enkle råd der styrker arbejdsmiljøet. Virksomheden Fugato som er under BAU transport og engros´område medvirker med gode råd i kampagnen.

 

Kampagnen giver overordnet 5 gode råd til et bedre arbejdsmiljøarbejde og de er samlet i en vide samt i forskellige banner- og grafikmaterialer der kan bruges af virksomheder til at sætte fokus på de gode råd på sociale medier, hjemmesider o.a. Du kan også printe en poster til at hænge op.

 

De 5 gode råd er:

 

1.Styrk samarbejdet i virksomheden

Et godt samarbejde mellem ledere og medarbejdere er vejen til et godt arbejdsmiljø. Brug jeres AMO aktivt og styrk samarbejdet omkring den.

 

2.Tænk arbejdsmiljø ind i alle aktiviteter

Få arbejdsmiljøet ind i alle jeres aktiviteter – både i planlægning af arbejdsopgaverne, den strategiske ledelse og den daglige drift.

 

3.Sæt mål for arbejdsmiljøet

Når jeres arbejdsmiljøorganisation holder den årlige arbejdsmiljødrøftelse, så husk både at evaluere, om I har nået målene for det seneste år og sæt nye, konkrete mål for det næste. Det er vigtigt, at alle medlemmer af AMO bidrager.

 

4.Sørg for at have de rette kompetencer

Når I årligt drøfter jeres arbejdsmiljø, skal I vurdere, om I mangler nogle kompetencer, og om der er behov for yderligere uddannelse og kurser for AMO-medlemmerne. AMO skal bidrage til kompetenceudviklingsplanen og indholdet i planen i forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse

 

5.Brug den supplerende uddannelse

Arbejdsmiljørepræsentanter og ledere har ret til to dages supplerende uddannelse det første år. Herefter er det halvanden dag om året. Brug den supplerende uddannelse til at styrke virksomhedens arbejdsmiljøkompetencer og nå jeres arbejdsmiljømål.

 

Virksomheden Fugato er en blandet transport og entreprenør virksomhed. De medvirker på kampagnehjemmesiden med viden om deres viden og løsninger i forhold til deres arbejdsmiljøproblemer og uddannelsesbehov.

 

Se videoer og informationsmateriale her

 

 

 

Tilbage...

Søg i al materiale