13-12-2017

Brug af røgdykkerudstyr beskytter effektivt mod indånding af partikler under brandslukning


I biomoniteringsstudiet BIOBRAND beskytter røgdykkerudstyr effektivt mod indånding af partikler under brandslukning udført som led i et røgdykkerkursus. Det skriver Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

 

 

Om forskningen

Der har tidligere manglet viden om helbredsrisikoen, når brandfolkene anvender det røgdykkerudstyr, som er praksis ved brandslukning i Danmark. De nuværende resultater er fra et kontrolleret biomonitoreringsforsøg med 53 unge værnepligtige, der er undersøgt før, under og efter deltagelse i et røgdykkerkursus hos Beredskabsstyrelsen.

 

BIOBRAND er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden.

 

Formålet med BIOBRAND er at afklare, om brandslukning ved den nuværende brug af værnemidler

  • fører til, at brandfolk bliver udsat for sundhedsskadelige stoffer ved indånding og hudkontakt
  • øger brandfolks niveauer af risikomarkører for kræft og hjertekarsygdom.

 

Undersøgelsen er gennemført i samarbejde mellem forskere fra Dansk Center for Nanosikkerhed på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (projektleder), Københavns Universitet, Arbejdsmedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital og Teknologisk Institut.

 

Røg indeholder kemiske stoffer

 

Røg fra brande indeholder mange forskellige kemiske stoffer og forbindelser, som kan være sundhedsskadelige for mennesker. Derfor anvender danske brandfolk røgdykkerudstyr, der beskytter dem mod at blive udsat for sod og røg under brandslukning.

 

Udsættelse for partikler

 

Deltagerne blev udsat for partikler, når de tog udstyret af for at modtage instruktion og feedback i de zoner, der blev anset for sikre.

 

Derudover havde deltagerne i røgdykkerkurset en øget mængde af tjærestoffer på huden og et øget indhold af tjærestoffer i urinen, som begge kunne kobles til DNA-skader i blodceller.

 

Brandslukning påvirkede desuden hjertekarsystemet. Det kan skyldes indånding af partikler, når røgdykkerudstyret ikke er på, samt øget kropstemperatur og fysisk aktivitet under brandslukningen.

 

Udsat for tjærestoffer

 

Resultaterne viser blandt andet, at røgdykkerudstyret beskyttede deltagerne effektivt mod at indånde partikler under brandslukning.

 

Deltagerne blev imidlertid udsat for partikler, når de tog udstyret af for at modtage instruktion og feedback i de zoner, der blev anset for sikre.

 

Derudover havde deltagerne i røgdykkerkurset en øget mængde af tjærestoffer på huden og et øget indhold af tjærestoffer i urinen lige efter røgdykkerkurset sammenlignet med 14 dage før og 14 dage efterkurset.

 

Øget DNA-skade

Forskerne bruger niveauet af DNA-skader i deltagernes blodceller som biomarkør for kræftfremkaldende påvirkning.

 

Resultaterne viser, at brandslukning øgede forekomsten af DNA-skader i blodcellerne, og at der var en tæt statistisk sammenhæng mellem mængden af tjærestoffer på huden, udskillelsen af tjærestoffer i urinen og forekomsten af DNA-skader i blodcellerne.

 

Det tyder derfor på, at DNA-skaderne hovedsageligt skyldes tjærestoffer, som bliver optaget gennem huden.

 

Hjertekarsystemet påvirkes

 

Undersøgelsen viste også, at deltagelse i røgdykkerkurset påvirkede hjertekarsystemet. Lige efter kurset havde deltagerne øget kropstemperatur, nedsat karfunktion og nedsat variation i hjerterytmen.

 

Den øgede belastning af hjertekarfunktionen kan skyldes indånding af partikler, når røgdykkerudstyret ikke er på, samt øget kropstemperatur og fysisk aktivitet under brandslukningen.

 

Behov for viden om forebyggelse

Det vil være relevant at undersøge, hvordan man kan mindske udsættelsen for tjærestoffer og partikler og de deraf følgende mulige helbredsskadende påvirkninger ved brandslukning.

 

Læs mere om undersøgelsen her

 


 
Tilbage

Søg i al materiale