15-01-2018 Så er der jernbanekonference


Tirsdag d. 27. februar er der fokus på arbejdsmiljø i jernbanebranchen. Det foregår i Odense. Kom og få masser af viden.

 

 

Der er sammensat et spændende program med fokus på områder som ansvar og arbejdsmiljø, søvn, arbejdsskader, god kommunikation og godt kollegaskab.

 

Konferencen kan tælle som en del af den supplerende arbejdsmiljøuddannelse, hvis temaerne passer i virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde. Kom gerne både arbejdsmiljørepræsentanter og ledere sammen – det giver det bedste udbytte.

 

Dagen slutter af med et foredrag med den kendte Chris MacDonald, der giver inspiration om trivsel og vitalitet. Chris MacDonald er en inspirerende formidler og hans unikke evne til at formidle vigtige budskaber uden løftede pegefingre, har gjort ham til en af de mest populære og anerkendte foredragsholdere i Danmark.

 

Med humor og en allestedsnærværende personlighed formår Chris MacDonald at sprede budskabet om “Det Gode Liv”, så alle går hjem med fornyet inspiration og motivation til skabe fysisk og mental velvære i deres liv.

 

Chris MacDonald har også gennem årene i Danmark været fast skribent hos forskellige medier herunder Politiken og Berlingske Media.

 

 

Program for jernbanekonferencen:

 

9.00 – 9.30 Ankomst, kaffe/te 

 

9.30 – 9.35 Velkommen og dagens program

 

9.35 – 10.30 Hvordan kan arbejdsmiljøorganisationen påvirke kollegerne til at skærpe fokus på eget arbejdsmiljø? Hvordan får arbejdsmiljøorganisationen den enkelte medarbejder til at tage ansvar og hvordan kan arbejdsmiljøorganisationen være rollemodel? Rikke Rosendahl, master i antropolog, underviser på den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse, CRECEA 

 

10.30 – 10.40 Pause 

 

10.40 – 11.35 Sov godt – også på skiftehold Søvnens fysiologi, søvn og trivsel, – skiftehold, strategier for en bedre søvn ved natarbejde mm. Daniel Mærsk, cand. psych. aut., Crecea 

 

11.35 – 12.00 Kort om arbejdsskader, erhvervssygdomme, arbejdsulykker, afgørelser og erstatninger – Susanne Linhart, chefkonsulent Dansk Industri 

 

12.00 – 12.45 Frokost 

 

12.45 – 13.45 God kommunikation og godt kollegaskab Hvorfor opstår konflikter og hvordan kan vi skabe det gode samarbejde og gode kollegaskab Eva Thoft, arbejdsmiljø- og udviklingskonsulent Team Arbejdsliv 

 

13.45 – 14.00 Pause 

 

14.00 – 15.30 Ingen ko på isen 2017 – rejsen fortsætter … Inspiration og opdateret viden inden for trivsel og vitalitet Chris MacDonald 

 

15.30 Farvel og tak for i dag

 

 

Sådan tilmelder du dig:

 

Skriv til barkonference@di.dk og skriv jernbane i emnefeltet

 

Tilmeldingsfristen er 13. februar 2018.

 

Det er gratis at deltage, men vi forbeholder os retten til gebyr for udeblivelse uden afbud på 700 kr.

 

Her finder du programmet til download og efter konferencen vil du kunne finde præsentationerne fra oplægsholderne 

 

 

 

 

Tilbage...

Søg i al materiale