Søg efter:    

 

 



15-05-2018 Succesfuld brandkonference


I april holdt BAU transport og engros brandkonference i Nyborg. Der var ca. 100 deltager, ny viden og masser af refleksioner og debat.

 

Dagen startede med en fin velkomst og derefter var der forskning på programmet. Seniorforsker Anne Thoustrup Saber fra Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø lagde ud med at fortælle om projektet Biobrand.

 

 

Er brandfolk udsat for partikler?

Røg fra brande indeholder mange forskellige kemiske stoffer, som kan være sundhedsskadelige. Det er netop derfor, at brandfolk anvender røgdykkerudstyr, der beskytter dem mod at blive udsat for partikler fra sod og røg under brandslukning. Men der har manglet viden om helbredsrisikoen, når brandfolkene anvender det røgdykkerudstyr, som er praksis ved brandslukning i Danmark.

 

Anne Thoustrup Saber gennemgik resultater indenfor en række områder i undersøgelsen BIObrand: Udsættelse af partikler og tjærestoffer, biomarkører for kræft, biomarkører for hjertekarsygdomme og om det havde nogen effekt, hvad der afbrændes.

 

Samlet set var konklusionerne, at brug af røgdykkerudstyr beskytter effektivt mod indånding af partikler, men der er partikeludsættelse i sikre zoner. Deltagelse i røgdykkerkursus medførte en øget mængde tjærestoffer på huden og øget udskillelse i urin, øget DNA skader i blodceller samt en øget kropstemperatur, nedsat perifer karfunktion og ændret variation i hjerterytme.

 

”Hvis vi samler op på forebyggelsespotentialet, bør man gøre de sikre zoner helt sikre, og så skal også gøres noget ved sodpåvirkningen på huden,” fastslog Anne Thoustrup Saber.

 

Sammenligning af risici

 

Efter Anne Thoustrup Saber, gik Kajsa Petersen samt Julie Elbæk Pedersen på scenen og fortalte om forskningsprojektet EPIbrand.

 

”Vi har kigget tilbage i arkiverne og analyseret på, hvad brandfolk har været udsat for gennem tiderne med det udstyr de har haft til rådighed,” forklarede Julie Elbæk Pedersen.

 

Forskningsprojektet EPIbrand har haft til formål at sammenligne risikoen for kræft og hjertekarsygdom i gruppen af brandfolk med risikoen hos den generelle erhvervsaktive befolkning samt med risikoen hos henholdsvis politifolk og ansatte i Forsvaret. 

 

Julie Elbæk Pedersen og Kajsa Petersen gennemgik forskellige resultater.

 

”En kræftforekomst der er sammenligneligt med andre grupper og lavere dødelighed – det er vi godt tilfredse med,” sluttede Kajsa Pedersen.

 

Paneldebat om konsekvenser

Der har været meget snak om brandmænd og arbejdsmiljø efter resultaterne af de to store forskningsprojekter EPIbrand og BIObrand er kommet frem. Derfor havde BAU transport og engros inviteret et panel med til arbejdsmiljøkonferencen. Formålet var at diskutere, hvad resultaterne kan og bør betyde ude i marken.

 

I panelet sad overlæge Niels Erik Ebbehøj, Arbejdsmedicinsk klinik på BBH, beredskabsmester Søren Andersen fra Fredericia Brandvæsen Trekantbrand og Nanna Rosted Vind, kemiker fra Arbejdstilsynet.

 

Der var masser af refleksioner og tanker mellem eksperter og salen.

 

Et af de spørgsmål, der blev debatteret var, hvad der havde overrasket mest i undersøgelserne, og her var mange enige med Nanna.

 

”Det der har overrasket mig er, at det har meget med adfærd at gøre hos brandmændene. Der er stor forskel på de enkelte målinger, selvom de personer, der blev målt på havde udført det samme stykke arbejde. Det tyder på, at instruktion og vejledning er meget vigtigt, når vi taler om udsættelse for eksempel sod,” forklarede Nanna Rosted Vind.

 

 

Ny branchevejledning for røgdykkere

 

Bjarne Skov Pedersen, brandmand i Hovedstadens Beredskab, de forskellige temaer i branchevejledningen Sikkerhed og Sundhed ved Røgdykning. Han har siddet med i arbejdsgruppen, der lavede vejledningen.

 

Vejledningen indeholder informationer og procedurer, skabt for at øge sikkerheden og forsvarligheden ved røgdykning.

 

 

Mental parathed ved terroraktioner

 

Som afslutning på dagen gik Søren Cederborg fra Politiskolen på og fortalte om sikkerhed og forholdsregler for indsats- og ambulancepersonale under terroraktioner med særlig fokus på ”den mentale forberedelse og parathed".

 

Et tempofyldt oplæg med mange gode pointer og refleksioner.

 

 ”Vi skal have det rigtige mindset på plads, når vi skal ud på de store opgaver. Vi skal fokusere på den mentale tilgang, så vi kommer godt fra start. Vi skal være proaktive og ikke reaktive. Hvis vi er ramt på den mentale del, koster det flere kræfter,” fastslog Søren Cederborg fra Rigspolitiet.

 

”Hvis vi kigger tilbage, er der masser af situationer, hvor vi ikke havde drømt om, hvad vi var oppe imod. Et eksempel er terroraktionen i Norge, hvor evalueringen af Breivik 22. juli 2011 viste, at man slet ikke havde regnet med det kunne ske. Den mentale parathed var slet ikke til stede,” sagde Søren Cederborg.

 

Vi skal også sætte ord på det vi tænker i vores indsatser. For det viser sig ofte at vi ikke tænker det samme. Når vi har lavet løbende evalueringer af nogle af de ting, der er sket, har der været problemer med beredskabskulturen. Så længe man tænker: Det sker ikke for os – er man bagud på mental parathed og mindset.

 

Søren Cederborg serverede en række værktøjer som er gode at kende til og indarbejde på arbejdspladsen alle værktøjer. Alle redskaber handler om at blive klædt bedst muligt på til sikkerhedshændelser. At forberede sig og skærpe paratheden samt lære af situationerne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage...

Søg i al materiale