Søg efter:    

 

 



15-05-2018 EPIbrand – et forskningsprojekt om brandfolk gennem tiderne


På arbejdsmiljøkonferencen for brand og redning blev forskningsprojektet EPIbrand gennemgået af Julie Elbæk Pedersen og Kajsa Petersen fra Kræftens Bekæmpelse.

 

 

”Vi har kigget tilbage i arkiverne og analyseret på, hvad brandfolk har været udsat for gennem tiderne med det udstyr de har haft til rådighed,” forklarede Julie Elbæk Pedersen.

 

Forskningsprojektet EPIbrand har haft til formål at sammenligne risikoen for kræft og hjertekarsygdom i gruppen af brandfolk med risikoen hos den generelle erhvervsaktive befolkning samt med risikoen hos henholdsvis politifolk og ansatte i Forsvaret. 

 

Baggrunden for forskningsprojektet er, at brandfolk er eksponeret for partikler fra for eksempel udstødningsgasser, brande og kemikalier.

 

En gennemgang af tidligere internationale studier viste:

  • Lavere eller tilsvarende dødelighed blandt brandfolk sammenlignet med relevante baggrundsbefolkninger.
  • Øget risiko for modermærke-, testikel og prostatakræft samt non-hodgins lymfon blandt brandfolk sammenlignet med relevante baggrundsbefolkninger.
  • At specifikke arbejdsopgaver i forbindelse med brandbekæmpelse kan øge risikoen for hjertekarsygdom. Få og små studier har imidlertid undersøgt brandfolks livstidsrisiko for hjertekarsygdom.

 

Studiedesign i Danmark

 

”Vi endte med at have data på 18.860 tidligere og nuværende brandfolk. Vi udelukkede administrative medarbejdere, ligesom kvinder blev ekskluderet, da antallet var for lille,” forklarede Jule Elbæk Pedersen.

 

For at der kunne ske en sammenligning, blev der etbleret sammenligningsgrupper i baggrundbefolkningen, som var sammenlignelige med brandmænd. Det blev til to grupper; mænd i forsvaret og danske mandlige lønmodtagere.

 

Resultater i forhold til hjertekarsygdom

  • Resultaterne viser en lille signifikant forøget risiko for hjertekarsygdom, når man sammenlignede med gruppen af mandlige lønmodtagere.
  • Den signifikante forøgede risiko sås på gruppen af fuldtidsansatte brandmænd og dem der havde været ansat kortest tid.

 

”Man vil typisk tænke, at dem der er længst tid ansat er mere udsat, men fænomenet kan hænge sammen med, at de brandfolk, som er der længst, også har et godt helbred over niveau,” pointerede Jule Elbæk Pedersen.

 

Resultater i forhold til kræft

  • Resultaterne viser en let øget risiko for testikelkræft, prostatakræft og modermærkekræft i forhold til sammenligningsgruppen.

 

”Vi mangler stadig viden om, hvorfor specifikke kræftformer skiller sig ud. Vi mangler en biologisk forklaring. Der er altid en forklaring, men vi har den bare ikke endnu. Jeg synes ikke, man skal være bange for at gå på arbejde som brandmand. Tallene er ikke alarmerende, men vi skal selvfølgelig altid være nysgerrige på alle de faktorer, vi stadig kan gøre noget ved,” fastslog Kajsa Pedersen.

 

Resultater i forhold til dødelighed

  • Resultaterne viser at dødeligheden generelt er markant lavere hos danske brandfolk end hos sammenligningsgrupperne.

 

En kræftforekomst der er sammenligneligt med andre grupper og lavere dødelighed – det er vi godt tilfredse med,” sluttede Kajsa Pedersen.

 

 

Fakta om EPIBRAND

Formålet med den epidemiologiske registerundersøgelse var at:

 

  • etablere en kohorte af danske brandfolk baseret på information fra brandvæsener i hele landet samt landsdækkende fagforeninger
  • sammenligne risikoen for kræft og hjertekarsygdom blandt danske brandfolk med risikoen hos den generelle erhvervsaktive befolkning samt hos ansatte i Forsvaret.

 

EPIBRAND er gennemført af forskere fra Kræftens Bekæmpelse og Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital.

 

Til projekterne har været tilknyttet en følgegruppe med repræsentanter for nogle af de vigtigste interessenter på området.

 

 

 

 

 

 

Tilbage...

Søg i al materiale